-
Hem
-
Om Träffpunkt Idrott
- Utställare
-
Konferens
-
Händer på mässan
-
Planera ditt besök
-
För utställare
- Biljetter & öppettider
-
Outdoor sports - a completely new situation in management of facilities
28 januari / 2021
Outdooridrætten boomer. Det blevet populært som aldrig før at dyrke idræt og motion under åben himmel og især i naturen. Tendensen er yderligere forstærket under Corona pandemien. De traditionelle outdooridrætter som løb, cykling, kajak og sejlads er forsat populære og har oplevet stor vækst. Men der opstår også nye former for aktiviteter. Blandt de ny aktiviteter er for eksempel padeltennis, gravelbike, OCR og SUP.
Casper Lindemann, Consultant, the National
Olympic Committee and Sports Confederation
of Denmark.
Den stigende interesse for outdooridræt udfordrer vanetænkningen og arbejdet med at planlægge og forvalte idrætsfaciliteter. Idrætsfaciliteter er i dag meget mere og andet end hvad det har været tidligere. Samtidig skaber udviklingen en masse nye muligheder og synergier med planlægningen og forvaltningen af de klassiske idrætsanlæg. Der er opstået mulighed for at arbejde med nye former for idrætsfaciliteter i byens grønne og blå områder, og mange steder er der gode muligheder for at udnytte eksisterende idrætsanlæg som støttepunkter for både traditionelle idrætsgrene og for outdooridrætsgrenene. Ved at aptere støttefunktioner på idrætshallerne kan udeidrætterne tilgodeses. For eksempel mødesteder med Lockers, cykelskylleplads og grejbank.
Der er også store potentialer i at tænke mere multifunktionelt i brugen af de klassiske idrætsanlæg. F.eks. har vi gode eksempler på at gokartbaner også kan anvendes til rulleskøjtetræning og til træning på rulleski. Tennisbaner kan i vinterhalvåret omdannes til kunstgræsbaner. Og kunstgræsbaner er ikke nødvendigvis bare til fodbold. De kan sagtens anlægges multifunktionelt til en bred vifte af idrætsgrene for eksempel håndbold, cricket, softball, hockey, atletik osv.
Multifunktionell konstgräsplan.
Der er i stigende grad behov for at anlægge idrætsfaciliteter i naturen for at følge med efterspørgslen på muligheder for idræt på vandet og i skoven. Men også for at sikre hensyn til natur og andre skovgæster. Yderligere er der et stort behov for mødesteder og sociale rammer. Disse faciliteter har der ikke været tradition for at anlægge i naturen. Men i de klassiske idrætsanlæg er der både loungeområder, cafe, omklædning og bad. Det skaber socialt samvær og mulighed for at forskellige idrætsgrene mødes på tværs. Dette behov breder sig nu til outdooridrætten og særligt i naturområderne. Det åbner op for helt nye muligheder for at udvikle innovative idrætsfaciliteter med mange funktioner. I Danmark arbejder vi på at løfte dette gennem projektet Danske trailcentre, hvor vi udvikler fem bud på fremtidens mødesteder og støttepunkter for outdooridrætten.
Trail center.
Det er vigtigt i arbejdet med idrætsfaciliteter, at have fokus på at outdooridræt ikke kun må blive for eksperter og hardcore ekstremsportsudøvere inden for mtb, orienteringsløb, rafting og paraglidning mv. Outdooridræt kan gennem en bredere fysisk planlægning være en nøglefaktor til at få flere inaktive til at dyrke idræt, især børn og teenagere. Men det kræver at vi arbejder mere fokuseret på disse målgrupper. Det er bl.a. vigtigt at udvikle og anlægge introducerende faciliteter, som gør det muligt at starte på en sjov og sikker måde. Der bør også rettes en særlig opmærksomhed på de typer af outdooridrætter, som ikke kræver meget udstyr og fysisk formåen. Desuden er det vigtigt med et strategisk blik på den geografiske placering af faciliteterne, hvor vi også skal arbejde med at flytte outdoorfaciliteterne ind i byernes grønne og blå rum, hvor de er lettere at komme til, og hvor outdooridrætten bliver synlig. Det kan f.eks. være cykellegebaner, pumptracks, discgolf eller orienteringsposter i parken.
Föreläsare:
Casper Lindemann, Consultant, the National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark